En lovændring i 2017 har medført, at flere pårørende til bilister over 75 år frygter, at deres etiske kompas bliver slået ud af kurs, når de skal træffe valget mellem den nære relation og deres samfundspligt. Flere organisationer mener, det er gået for hurtigt.

^{Af Anders Bøttcher & Rasmus Kleis}

^{Fra 2017 har ældre borgere kunne forny kørekortet ved et besøg på Borgerservice Foto: Rasmus Skannerup Kleis}

I mange år havde 25-årige Diana Michelsen fra Odense et rigtig godt forhold til sin mormor. De havde daglig – i hvert fald ugentlig kontakt – og hun var tit på besøg.

Før i tiden når de var på tur i weekenderne, følte Diana Michelsen sig tryg ved sin mormors kørsel, men i en periode ændrede noget sig ved kørslen, der gjorde Diana Michelsen utryg. Mormoren kunne for eksempel ikke huske, hvordan man slog håndbremsen ned. En voksende uopmærksomhed og en manglede evne til at bremse er også nogle af de ting, Diana Michelsen fremhæver i sin fortælling.

Ny løsning har medført andre problemer

Hvor det før i tiden krævede en lægeattest at få fornyet sit kørekort, når man var over 75 år, foretog man i Folketinget i 2017 en lovændring, der betød, at det nu var op til de pårørende at vurdere, hvorvidt et ældre familiemedlem var i stand til forsvarligt at køre bil eller ej.

Mens det endnu er for tidligt at sige noget omkring, hvorvidt det har ledt til flere ulykker, er det i høj grad noget, der har stillet store etiske spørgsmål hos familiemedlemmer og andre pårørende til de ældre bilister.

Lovændringen fik en meget blandet modtagelse, og flere interesseorganisationer har kritiseret lovændringen. Lægeforeningen mener, kørekortet er et ømtåleligt emne for mange ældre.

“Når man siger noget om deres kørekort, er det deres frihed, man begynder at pille ved, så det er ikke nogen mindre detalje,” lød det i 2021 fra Gunver Lillevang i et interview til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Lægeforeningen har, grundet ekstraordinær travlhed, henvist os til citater fra dengang og gjort det klart for os, at de står det samme sted i dag, som de gjorde dengang.

Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, er enig i, at det som pårørende godt kan være svært at træffe en beslutning omkring, hvorvidt en ældre borger kan køre bil.

“Det er meget, meget svært for de pårørende og for personen selv at tage beslutningen og afgøre det,” siger han.

Han pointerer videre, at man i sådan en situation ikke nødvendigvis kan tage den beslutning selv, men at man har brug for hjælp fra en faglig myndighedsperson.

“Man har brug for professionel vejledning og rådgivning fra en faglig myndighedsperson, altså en læge, en sygeplejerske eller i vores tilfælde en demenskoordinator, der tager ansvaret og siger ‘kære fru Jensen, nu tror jeg, det er på tide, at du ligger kørekortet’,” forklarer Nis Peter Nissen.

Kim Christiansen, der var transportordfører i Dansk Folkeparti, da lovændringen blev vedtaget og en af de politikere, der var størst fortalere for lovændringen, anerkender, at der kan opstå etiske dilemmaer internt i familierne, men han mener omvendt, det er naturligt, man ændrede loven, så de pårørende påtager sig ansvaret.

“Det er da klart, der sagtens kan opstå problemer, men så har de pårørende også et ansvar. Jeg mener, at hvis man har et familiemedlem, der kører rundt og eksempelvis er knokkel dement, så har man en pligt til at skride ind,” siger det tidligere medlem af Folketinget.

Kim Christiansen forklarer, at lovændringen ikke er noget, man har set en negativ effekt af i statistikker om trafikulykker. Det bakkes op af statistik fra Vejdirektoratet.

I 2018, som var det første år efter lovændringen, viser Vejdirektoratets statistik over trafikulykker, at ældre bilister over 75 år udgjorde 17 procent af de dræbte i trafikken.
Det var et fald på otte procentpoint fra 25 procent året inden.
I 2019 og 2020 lå tallene på ældre trafikanter involveret i trafikulykker på henholdsvis 22 og 23 procent, mens tallene i 2021 – der er den seneste rapport – er steget til 25 procent igen.

Det etiske kompas bliver udfordret

Noget der dog ikke kan aflæses i statistikkerne, er de pårørendes etiske overvejelser. I 2019 havde Diana Michelsen nået et punkt, hvor det stod klart, at noget måtte gøres. En dag tog hun snakken med sin mormor og fortalte hende, at hun mente, hun skulle fralægge sig kørekortet, men det var ikke noget, hun var enig i.

“Hun blev rigtig sur. Hun kunne ikke selv se, at der var noget galt,” fortæller Diana Michelsen.

Den problemstilling erkender Vivi Hinrichs, der er privatpraktiserende psykoterapeut i Aarhus. Hun forklarer, hvordan det som demensramt kan være svært at se sig selv udefra og reflektere over de ting, man foretager sig.

“De har ikke nået selv at erkende det. De har ikke erkendt det faktum, for de har ikke kunnet se sig selv udefra,” siger Vivi Hinrichs.

Netop det faktum, at mange ældre kan få sværere ved at se sig selv udefra, kan lede til, at ellers nære relationer mellem familiemedlemmer kan briste, ifølge Vivi Hinrichs. Hun er ikke selv sikker på, hun ville kunne håndtere den opgave, det er at skulle umyndiggøre et ældre familiemedlem.

“Jeg er ikke sikker på, jeg ville gå til politiet, fordi det kan koste dyrt. Det kan jo koste relationen,” siger Vivi Hinrichs, der i stedet foreslår en whistleblowerordning, før hun specificerer, hvilke følelser det kan efterlade hos de ældre borgere.

“De ville føle sig svigtet. De vil føle sig forrådt,” siger hun.

Jette Ravn, der er trafiksikkerhedsspecialist hos Erfarne Bilister – og blandt andet har arbejdet på projekter og kampagner målrettet ældre bilister og deres pårørende – fortæller også, at bilen for mange er noget, der er forbundet med frihed, og derfor er det svært for et familiemedlem at skære igennem.

“Fordi det er forbundet med så stor livsværdi, frihed, glæde, så kan det blive et kæmpe stort dilemma, hvis det er et familiemedlem, der skal tage det ansvar på sig og tage kørekortet fra en ældre bilist,” siger Jette Ravn.

Diana Michelsen er selv blevet offer for den følelse af overgreb, Vivi Hinrichs beskrev og forklarer, hvordan det har kostet hende forholdet til sin mormor, at hun skulle fortælle hende, hun ikke længere burde køre bil:

“Jeg følte til at starte med, at det var et overgreb, jeg gjorde mod hende. Hun følte, min mor og jeg havde rottet os sammen og bare var ude efter at få hende ned.”

Før deres forhold ændrede sig, havde hun dog udover samtale også forsøgt at gå til mormorens læge for at få lægen til at foretage en konsultation og konstatere, at det ikke længere var ansvarligt for hende at føre bil. Uanset hvor meget hun ville, var det dog ikke muligt for lægen, da det krævede, at mormoren selv bookede tid på klinikken for at komme ned og blive undersøgt, og derfor stod barnebarnet frustreret og magtesløs i en kamp med sit eget etiske kompas. Derfor var sidste udvej for hende at melde hende til politiet.

“Lægen spurgte mig, om jeg ville være tryg ved, hvis mine nevøer og niecer cyklede, og min mormor kørte bil, og så sagde jeg, at det ville jeg ikke være. Hun fortalte, hun ikke kunne gøre noget, fordi det krævede, at hun skulle se hende på klinikken. Derfor valgte jeg at ringe til politiet og anmelde min mormor,” fortæller Diana Michelsen.

Selvom hun godt var klar over, at hun kunne sætte relationen på spil, var alternativet langt værre.

“Jeg tror, jeg blev blændet af, at der er andre folk, der kunne være i fare, og så blev jeg ret kold,” uddyber hun.

Vivi Hinrichs kan godt forstå, hvilken situation Diana Michelsen har stået i og sætter ord på, hvad det kan betyde for de pårørende.

“Der kan komme meget sorg. De her mennesker skal jo bære det i deres liv. Samvittighed omkring, at de gjorde deres samfundspligt, men at det kostede deres relation,” forklarer psykoterapeuten.

Fagfolk peger på andre løsninger

Diana Michelsen havde gerne set, at politikerne ikke havde ændret loven tilbage i 2017, således at hun nok stadig havde haft en kærlig relation til sin mormor.

Jette Ravn fra Erfarne Bilister mener heller ikke, loven fungerer optimalt. Hun påpeger, at rigtig mange føler det problematisk:

“Jeg tror ikke, at der er ret mange, der synes, det fungerer okay, som det gør nu. Vi hører jo fra en del pårørende, at de synes, det er meget svært det her, og det giver konflikter.”

Pernille Ehlers, chefkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, mener dog også, at det gik alt for hurtigt med at gennemføre lovændringen i 2017.

“Noget af det, vi appellerede til dengang, og stadigvæk kan appellere til, det er, at man havde undersøgt det grundigere, inden man bare fjernede det. Altså, de fjernede det jo primært, fordi det kostede penge for de ældre. Kunne man ikke have set på andre løsninger først?” siger Pernille Ehlers.

Jette Ravn fra Erfarne Bilister ser samme problematik. Hun påpeger ligeledes, at det måske gik for hurtigt.

“Det er lidt som om, man droppede den gamle lov, og så kom der ikke rigtig noget andet i stedet,” siger hun.

Både Jette Ravn og Pernille Ehlers påpeger, at man i stedet kunne have kigget på, hvorvidt man kunne have gjort den obligatoriske lægeattest gratis for de ældre. Derudover peger Pernille Ehlers på, at man i andre lande har haft held med en selvtest, hvor de ældre sammen med en pårørende skal svare på en række spørgsmål.

En gratis lægeattest var dog aldrig noget, der blev set som en mulig løsning, da loven skulle ændres, forklarer daværende folketingsmedlem Kim Christiansen.

“Det blev statskassen, der skulle betale for det, så det synes jeg heller ikke var rimeligt. Det var egentlig derfor, vi sagde: ‘Jamen ved du hvad, så sparer vi de penge’,” siger den tidligere DF’er.

For Diana Michelsen ville andre mulige løsninger have gjort en verden til forskel for den relation, hun har til sin mormor i dag.

“Det havde gjort, at jeg ikke skulle lave det her overgreb på hende. Så ville lægen kunne skride ind meget hurtigere og have set de her tegn noget før, hvilket ville lægge det mere i lægens hånd og mere ude af vores hænder. Det ville have gjort, at jeg ikke skulle tage så stort ansvar,” fortæller hun.

Manglende evaluering giver kritik

Der er altså bred enighed om, at lovændringen fra 2017 har medført et større ansvar for de ældre bilisters pårørende. Selvom flere organisationer godt kunne se, det måske var nødvendigt at se på andre løsninger omkring, hvem der skulle finansiere ældres lægeattest, har denne løsning dog voldt mange pårørende store problemer, hvorfor det i bred offentlighed ikke anses som den bedste løsning.

Da lovforslaget blev sendt til høring i 2017, fremgik det også i langt størstedelen af høringssvarene, at man ønskede en evaluering af lovændringen, hvilket Rådet for Sikker Trafik og Erfarne Bilister gør os opmærksomme på, at man stadig efterspørger. Daværende transportminister Ole Birk Olesen er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.”